Oplevelser for alle alderstrin
Skoler, børnehaver og øvrige institutioner altid velkomne på Glasmuseet, hvor I kan lære mere om glas og glaskunst.
Der er altid mindst to forskellige udstillinger at gå på opdagelse i og på 2. sal i det nye Glasunivers kan I få masser af viden om glas gennem film, lyd, fysiske genstande og aktiv digital formidling. Klik på menuen til venstre for at få inspiration til, hvordan du kan inddrage Glasunivers i udervisningen.
I haven ligger museets Glashytte - det arbejdende glasværksted. Her viser dygtige glaskunstnere året rundt hvordan den 1100 grader varme glasmasse forvandles til smukke brugsting og unika.
Rundvisning med børneguide
Det er en god idé at bestille en guide til jeres besøg på Glasmuseet. Gennem dialog, samtale og fortælling, sørger guiden for at alle får en spændende oplevelse i udstillinger og værksted.
Museet tilbyder året rundt gratis rundvisning for alle skoler og institutioner i Syddjurs Kommune. Rundvisning for skoler fra øvrige kommuner: kr. 500,- (+entré: børn 0-12 år gratis, børn 13-17 år kr. 20)
Rundvisning kan bestilles på tlf. 86 34 17 99 - ring gerne mindst en uge i forvejen.
Lærere og elever er også velkomne til at besøge museet på egen hånd, men meld gerne jeres ankomst på forhånd, hvis I vil være sikre på, at det arbejdende værksted er åbent, når I kommer.
Hvis I på jeres skole har idéer til andre former for samarbejde med Glasmuseet, spørgsmål eller brug for yderligere information, er I altid velkomne til at kontakte os.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Glasmuseets elektroniske nyhedsbrev med løbende information om museets udstillinger, aktiviteter og tilbud til skoler. Tilmeldingen foregår via hjemmesiden. Du finder tilmeldingen øverst i menuen.