Den 1. søndag i måneden er altid en SÆRLIG SØNDAG på Glasmuseet. Denne søndag kan man nemlig tage med på en spændende tur rundt i museets udstillinger sammen med én af musets dygtige guider - helt gratis, når entréen til museet er betalt. Oplev udstilingerne for aller første gang eller oplev dem på ny, når guiden fortæller om kunstnernes idéer og arbejdsproces, om museets historie, samlingen og meget mere.
Næste særlige søndag er 5. februar
Rundvisningen begynder kl. 14
Denne søndag går turen gennem hele tre udstillinger, heriblandt VENICE. 3 VISIONS IN GLASS (Cristiano Bianchin, Laura de Santillana, Yoichi Ohira) og STUDIES IN SEARCH OF ORDER AND CHAOS (Stine Bidstrup).
• Rundvisningerne finder sted 1. søndag i måneden kl. 14 på Glasmuseet.
• Rundvisningen er gratis efter betalt entré til museet.
• Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.
*Tilbuddet omfatter ikke grupper. Større grupper bedes bestille en guide.