GlasuniversGlasunivers

Glasunivers er en hel etage med oplevelser og viden om glas. Hvad består glas af, hvornår blev glas "opdaget" og hvordan bruges glas i dagligdagen før og nu? Svarene på disse og mange andre spørgsmål om glas findes her blandt de mange glasgenstande fra nær og fjern. En række nyskabende interaktive elementer giver gæsterne mulighed for selv at lege med glas. Prøv f.eks. den digitale glaspuster og blæst dit eget kunstværk næsten som i virkeligheden, lav flotte mønstre i det digitale kalejdoskop, spil på glas og lyt til glassenes fortælling.

I Glasunivers kan man blandt andet designe sit eget kunstværk med den digitale glaspuster.
I Glasunivers kan man blandt andet designe sit eget kunstværk med den digitale glaspuster.

Gå også på opdagelse i sanserummet og lær mere om glasøjne, glasfiber, glødepærer og meget mere. Se fim om glassets historie og anvendelse og bliv klogere på nogle af de teknikker, der anvendes til at skabe brugs- og kunstglas.

I Glasunivers kan man også få et smugkig i magasinerne, hvor mere end 1500 værker udgør museets anerkendte samling af moderne international glaskunst. 

Klik på billedet nedenfor og få et kig ind i Glasunivers.
Produceret af Mogens Damgaard Rasmuseen, 2011.


Glasunivers er udviklet i samarbejde med Hans Thyge & co. Yoke Interaction Design har udviklet de digitale elementer og Syncro har løst tekniske opgaver vedr. koblingen af lys, lyd og billede.

Glasunivers er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond. 

Klik på menuen til venstre for at se film fra åbningen den 11-1 011.

 
Gå på opdagelse blandt glasøjne og glødepærer - ca. 200 glasgenstande fra før og nu er samlet i Glasunivers.
Gå på opdagelse blandt glasøjne og glødepærer - ca. 200 glasgenstande fra før og nu er samlet i Glasunivers. Se også film om at lave glas og prøv det digitale kalejdoskop.