PresseUdstillingerOm museet  
   
Åbningstider / priser
Rutevejledning
Aktiviteter
Samlingen
Butikken
Glascaféen
Glashytten
Skoletjeneste
Sponsorer
Kontakt os
Links
 

THE STUDY er et rum der stilles til rådighed for mindre, eksperimentelle udstillingsprojekter, der falder udenfor Glasmuseets normale udstillingsprogram. Det er et rum for yngre kunstnere, som en platform at etablere sig fra. Men er også for veletablerede kunstnere, der her får en mulighed for at afprøve nye ideer, eksempelvis dokumentation og udstillingsgenstande fra en længere arbejdsproces.
The Study er Glasmuseets forpost, hvor terrænet sonderes for helt nye tendenser.

THE STUDY signalerer projektets eksperimentelle karakter og understøtter betydningen af work-in-progress. Det kan være et rum hvor kunstneren høster erfaringer i værkernes møde med publikum, hvor publikum inddrages eller hvor selve udstillingsrummet bliver genstand for undersøgelsen. Rummet skal ikke forstås som en direkte forlængelse af kunstnerens værksted, men som det sted, hvor foreløbige udsagn kan afprøves.

THE STUDY er kunstnernes eget rum, budgettet er begrænset og den administrative support ligeledes. Til gengæld er rummets funktion og tilgængelighed særdeles fleksibelt. Udstillingsmuligheden kan søges af alle professionelt arbejdende kunstnere, til projekter hvor eksperiment og nytænkning er i fokus.

THE STUDY koncept blev igangsat i 2008. Den første kunstner til at vise værker i THE STUDY var Karen Lise Krabbe, Danmark.

Det næste udstillingsprojekt i The Study er i 2010 hvor Lotte Thorsøe vil vise nogen helt nye værker. Udstillingen "Fragmenter" kan ses fra d. 18. juni til 31. oktober 2010.

Næste mulighed for at vise værker som et STUDY-projekt er: Vinter 2010. Ansøgninger sammen med en beskrivelse af projektet og evt. billeder eller skitser sendes til:
Glasmuseet Ebeltoft · att.: Sandra Blach · Strandvejen 8 · 8400 Ebeltoft.


Tidligere udstillinger: